sidebanner

Nyheder

Hvad er anvendelserne af overfladeaktive stoffer i olieproduktion?

1. Overfladeaktive stoffer til udvinding af tung olie

 

På grund af den høje viskositet og dårlige flydeevne af tung olie udgør dens udvinding betydelige udfordringer. For at udvinde sådan tung olie injiceres en vandig opløsning af overfladeaktive stoffer undertiden i borehullet for at omdanne den højviskøse råolie til en lavviskøs olie-i-vand-emulsion, som derefter kan pumpes op til overfladen.

 

De overfladeaktive stoffer, der anvendes i denne metode til emulgering og viskositetsreduktion af tung olie, omfatter natriumalkylsulfonat, polyoxyethylenalkylalkoholether, polyoxyethylenalkylphenolether, polyoxyethylen-polyoxypropylenpolyamin og natriumpolyoxyethylenalkylalkoholethersulfat.

 

Den ekstraherede olie-i-vand-emulsion kræver vandaseparation, hvortil industrielle overfladeaktive stoffer også anvendes som demulgatorer. Disse demulgatorer er vand-i-olie-emulgatorer. Almindeligt anvendte stoffer omfatter kationiske overfladeaktive stoffer eller naphthensyrer, asfaltsyrer og deres polyvalente metalsalte.

 

For særligt viskøse råolier, der ikke kan udvindes ved hjælp af konventionelle pumpemetoder, kræves dampinjektion til termisk genvinding. For at forbedre effektiviteten af ​​den termiske genvinding er overfladeaktive stoffer nødvendige. En almindelig metode er at injicere skum i dampinjektionsbrønden – specifikt højtemperaturbestandige skumdannende midler sammen med ikke-kondenserbare gasser.

 

Almindeligt anvendte skumdannende midler omfatter alkylbenzensulfonater, α-olefinsulfonater, petroleumsulfonater, sulfonerede polyoxyethylenalkylalkoholethere og sulfonerede polyoxyethylenalkylphenolethere. På grund af deres høje overfladeaktivitet og stabilitet over for syrer, baser, ilt, varme og olie er fluorerede overfladeaktive stoffer ideelle skumdannende midler til høje temperaturer.

 

For at lette passagen af ​​dispergeret olie gennem formationens porehalsstruktur eller for at gøre det lettere at fortrænge olie på formationsoverfladen, anvendes overfladeaktive stoffer kendt som tyndfilmsspredningsmidler. Et almindeligt eksempel er oxyalkylerede phenolharpikspolymer-overfladeaktive stoffer.

 

2. Overfladeaktive stoffer til ekstraktion af voksagtig råolie

 

Udvinding af voksholdig råolie kræver regelmæssig forebyggelse og fjernelse af voks. Overfladeaktive stoffer fungerer både som voksinhibitorer og paraffindispergeringsmidler.

 

Til vokshæmning findes der olieopløselige overfladeaktive stoffer (som ændrer overfladeegenskaberne af vokskrystaller) og vandopløselige overfladeaktive stoffer (som modificerer egenskaberne af voksaflejringsoverflader som rør, sugekopper og udstyr). Almindelige olieopløselige overfladeaktive stoffer omfatter petroleumsulfonater og amin-lignende overfladeaktive stoffer. Vandopløselige muligheder omfatter natriumalkylsulfonat, kvaternære ammoniumsalte, alkylpolyoxyethylenethere, aromatiske polyoxyethylenethere og deres natriumsulfonatderivater.

 

Til fjernelse af paraffin er overfladeaktive stoffer også kategoriseret i olieopløselige (anvendes i oliebaserede paraffinfjernere) og vandopløselige (såsom sulfonat-type, kvaternær ammonium-type, polyether-type, Tween-type, OP-type overfladeaktive stoffer og sulfat/sulfonerede PEG-type eller OP-type overfladeaktive stoffer).

 

I de senere år har indenlandske og internationale praksisser integreret forebyggelse og fjernelse af voks ved at kombinere oliebaserede og vandbaserede fjernere i hybride paraffindispergeringsmidler. Disse bruger aromatiske kulbrinter som oliefase og emulgatorer med paraffinopløsende egenskaber som vandfase. Når emulgatoren har et passende uklarhedspunkt (den temperatur, hvor den bliver uklar), demulgerer den under voksaflejringszonen, hvorved begge komponenter frigives til at virke samtidigt.

 

3. Overfladeaktive stoffer til dehydrering af råolie

I primær og sekundær olieudvinding anvendes primært olie-i-vand-demulgatorer. Der er udviklet tre generationer af produkter:

 

1. Første generation: Carboxylater, sulfater og sulfonater.

 

2. Anden generation: Lavmolekylære ikke-ioniske overfladeaktive stoffer (f.eks. OP, PEG og sulfoneret ricinusolie).

 

3. Tredje generation: Ikke-ioniske overfladeaktive stoffer med høj molekylvægt.

 

I senfasen af ​​sekundær udvinding og tertiær udvinding findes råolie ofte som vand-i-olie-emulsioner. Demulgatorer falder i fire kategorier:

 

Kvaternære ammoniumsalte (f.eks. tetradecyltrimethylammoniumchlorid, dicetyldimethylammoniumchlorid), som reagerer med anioniske emulgatorer for at ændre deres HLB (hydrofil-lipofile balance) eller adsorberes på vandvåde lerpartikler, hvilket ændrer befugtningsevnen.

 

·Anioniske overfladeaktive stoffer (der virker som olie-i-vand-emulgatorer) og olieopløselige ikke-ioniske overfladeaktive stoffer, også effektive til at nedbryde vand-i-olie-emulsioner.

 

Kontakt os!

 

1

 


Opslagstidspunkt: 17. september 2025